... Tankerne styrtede panisk gennem Susans hoved. Ligegyldigt hvad der skulle ske, var hun ikke forberedt på det. Hun så sig desperat bagud mod det beskyttende f ngsel. Hun nskede sig tilbage til f ngslet. Ja, hun ville acceptere, at skulle blive der i mange år i stedet for det, der ventede hende. Lige nu nskede hun kun, at vende tilbage til sin seng i cellen, hvor hun kunne skjule sig under dynen med alle sine sorger og bekymringer. D ren til f ngslet blev mindre og mindre. Hun h rte hesteskoenes klik mod asfalten og hestevognens knirken. F ngslets sikkerhed forsvandt i en vrinsken fra en hest. Solen spejlede sig i et vindue og sendte et lysglimt, som et kort jeblik bl ndede Susan, mens hestevognen drejede ud på gaden med dens dyrebare indhold. Susan stirrede med angst på de mange mennesker, der stod udenfor på gaden. Alle nskede, at få det f rste syn af heksene. Hun hev i håndjernene for, at komme fri sk nt hun vidste, at det var håbl st. B rn, m nd, kvinder i sommert j flimrede forbi hendes jne, iblandet butikker og huse. Alt blev til kaos for hende. "Nu kommer heksene." l d det ned gennem gaden. "Heksene kommer." Susan havde set festivalparaderne i tv, og set hvordan Vera n d, at v re en heks i paraden. Susan n d absolut ikke, at v re i centrum for denne parade, hun vidste, at endestationen blev bålpladsen. Hun f lte sig totalt ydmyget, som hun stod her på hestevognen, kun if rt den korte, gule fangekittel. Kun en heks og totalt forsvarsl s mod turisternes forventninger ...